Strik, silke og andre delikate materialer er normalt ikke noget jeg ville turde at vaske i maskinen. Men det kan man faktisk godt.

AEG 8000-serien backstage til Whyred showet i Stockholm.

Tør du vaske alt i garderoben?

(sponsoreret) Et kig i min vasketøjskurv er temmelig afslørende. Nederst i den finder man flere silketoppe, et par hvide bukser og en plisseret nederdel. Og der har de alle ligget i flere måneder. Jeg er nemlig ikke god til at få sendt mit tøj til rens, og heller ikke altid modig nok til at smide det i maskinen, hvis der på vaskemærket står Dry Clean Only. Ligesom jeg heller aldrig kunne drømme om at tørretumble en uldbluse af frygt for, at den vil krympe. Med en tumling i huset vasker vi meget. Virkelig meget. I vores gamle lejlighed havde vi ældre vaskemaskine og tørretumbler, og jeg har helt mistet overblikket over, hvor mange af Oskars uldne strik, der blev ødelagt den første vinter vi boede der. Og det selvom jeg vaskede dem på uldprogram i koldt vand. Det samme skete i øvrigt med flere af mine egne strikbluser. Vi har nok alle prøvet det og ved, hvor frustrerende det kan være, når ens favoritbluse pludselig er blevet nulret i overfladen efter en vask. Eller passer et børnehavebarn i stedet for dig selv. I vores nye hus har vi heldigvis både en supergod vaskemaskine og tørretumbler, og netop fordi vi vasker så meget herhjemme er det virkelig en af de ting i huset jeg aldrig vil gå på kompromis med igen.

AEG har netop lanceret en vaskemaskine og tørretumbler, som gør turene til renseriet (næsten) overflødige og som vasker selv de mest delikate stykker tøj i garderoben. Og det er genialt. Jeg har ikke selv prøvet hverken vaskemaskine eller tørretumbler men det har svenske Whyred, der inden sit show under modeugen i slutningen af januar kastede sig ud i et temmelig modigt projekt; at vaske og tørretumble flere af kollektionens key-items i uld, silke og tweed kun få timer inden den skulle vises på catwalken. Alt sammen for at bevise, at materialer af en høj kvalitet sagtens kan vaskes selvom vaskemærket siger noget andet – så længe maskinen selvfølgelig har teknologien til det.

Det har AEG 8000-serien, og som en del af lanceringen kommer AEG med nogle helt simple vaskeråd, der er værd at huske på.

Don’t overwash.

Vask mindre. Ofte er det nok bare at hænge tøjet til luftning eller at dampe det. Du gør både tøj og miljø en tjeneste.

Vask ved lavere temperaturer.

Nye maskiner i dag kan sagtens gøre dit tøj rent ved lavere temperaturer end der står skrevet i vaskemærket. Det viser nemlig bare max temperaturen for tøjet. Og igen gør du miljøet en tjeneste.

Dry cleaning – kun når det er yderst nødvendigt.

Når du sender dit tøj til rens udsætter du både dit tøj og miljø for ofte stærke kemikalier. Ofte kan tøjet godt vaskes i maskinen og du sparer derfor både turen til renseriet og pengene.

I vores lille hus har vi to badeværelser. Et i stuen og et på første sal, og i det nederste badeværelse står både vaskemaskine og tørretumbler. Der står de godt, men der står næsten også altid et fyldt tørrestativ, der gør det temmelig svært at komme derind. Tanken om at kunne smide alt i tørretumbleren lokker.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.