Påskeferie og hybridsnak

(reklame) Vi tilbragte påsken i mine forældres sommerhus i Nordjylland, og med to hunde, en tumling og en hel del baggage kan det være en ret stor udfordring at komme hele vejen til Nordjylland fra København. Hvis man altså ikke har en bil, og derfor tog jeg fat i Toyota og fik lov til at låne deres spritnye C-HR (og til de nysgerrige kan jeg fortælle at C-HR står for Coupe High Rider – jeg undrede mig nemlig selv).

Vi pakkede bilen, installerede barnesæde til Oskar, og kørte afsted mod Nordjylland. Straks væltede minder fra vores tid i LA ind over mig. En bil giver nemlig en helt særlig frihed, og stort set hver weekend kørte vi på tur. Oftest til stranden eller op i bjergene. Eller som dengang min mand friede til mig, og vi to timer senere sad i vores bil på vej til Las Vegas. Jeg kunne pludselig mærke, hvor meget jeg savner den frihed og muligheder en bil giver, og følte mig helt lykkelig, da jeg sad i den på vej til det Nordjyske. Bare mig og min lille familie. Med smurte madpakker og det hele.

C-HR modellen er en hybrid, og den er i øvrigt designet af en dansker. Og skulle der sidde nogen derude som er i tvivl, så er det altså en bil der kombinerer en benzinmotor med en elmotor. Og det er temmelig genialt. For mig at se er hybrider og elbiler, det eneste rigtige valg i dag, hvis man skal investere i en ny bil. De er desværre også stadig dyrere end benzinbiler, men kan man ikke undvære en bil har man også et ansvar overfor miljøet – og det burde være vigtigere end kroner og ører. Det er selvfølgelig også værd at huske på, at en hybrid eller elbil på sigt er billigere i drift.

Jeg var virkelig begejstret for C-HR, og følte mig helt tryg bag rattet på trods af, at jeg stort set ikke har kørt en bil de seneste 5 år. Man sidder lidt højere, hvilket er virkelig rart, og så har den automatgear, man kan sikkert også få den uden, men for en koblings-spasser som mig, er det en vigtig feature. En anden ting jeg var ret vild med bemærkede jeg ikke i starten, men først da jeg blev overhalet på motorvejen. På sidespejlene sidder der nemlig et lille lys, som lyser, når der er en bil indenfor din blinde vinkel. Man slipper derfor for at skulle dreje hovedet inden man skifter bane. Indvendigt i bilen sidder der en større skærm, som har både GPS, musik/radio, du kan holde øje med, hvornår bilen kører på el og hvornår den kører på benzin, og så viser den helt automatisk det, der er bagved dig, når du sætter den i bakgear. Og tro mig, det er en endnu en feature, der er svær at undvære, hvis man først har prøvet det. Spørger man min mand er jeg sikker på, at han vil fremhæve, at der er god benplads foran, og at han kunne hvile begge sine albuer mens han kørte. Og så sætter han i modsætning til mig altid bilen på cruise control eller fartpilot, som det vidst også hedder, når han sidder bag rattet på motorvejen. På den måde slipper du for at skulle holde foden på speederen, men måske endnu bedre, bilen holder automatisk en sikker afstand til bilen foran dig.

Læs mere om C-HR fra Toyota lige her.

 

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.